Hvor meget strøm bruger en varmepumpe, og hvad styrer det?

En varmepumpes strømforbrug bestemmes af tre ting: husets varmebehov, varmepumpens virkningsgrad og vejret. Tommelfingerreglen er, at en varmepumpe leverer typisk tre til fire gange så meget varme, som den bruger i strøm — det er hele pointen med teknologien. Det præcise forbrug afhænger af dit hus: størrelse, isolering, ønsket temperatur og om varmepumpen også laver varmt brugsvand. Derfor findes der ikke ét tal, der passer alle — men du kan selv aflæse dit mønster, og du kan få forbruget til at arbejde for dig.

Hvad afgør varmepumpens strømforbrug?

• Husets varmebehov. Et stort, ældre hus med beskeden isolering skal bruge langt mere varme — og dermed strøm — end et nyt, tæt hus. Varmebehovet er den største enkeltfaktor.
• Virkningsgraden (COP/SCOP). Virkningsgraden angiver, hvor meget varme pumpen leverer pr. brugt kilowatt-time strøm. Den falder, jo koldere det er udenfor, og jo varmere vand anlægget skal levere — gulvvarme med lav fremløbstemperatur er derfor billigere at drive end gamle radiatorer med høj.
• Vejret. Strømforbruget følger kulden: de dyreste uger er de koldeste. Det er også derfor, årsforbruget svinger fra år til år.
• Varmt brugsvand. Laver varmepumpen også brugsvand, lægger det et jævnt forbrug oveni hele året.

Vil du kende dit eget tal, så aflæs varmepumpens elmåler (eller husets) over en periode med typisk vejr — det slår enhver tabel.

Hvornår er strømmen til varmepumpen billigst?

Med en timeafregnet elaftale svinger prisen hen over døgnet — typisk billigst om natten og dyrest ved kogespidsen sidst på eftermiddagen. Netselskabets tarif varierer også over døgnet og trækker i samme retning. På elprissiden kan du indtaste dit postnummer og se din samlede pris time for time.

Varmepumpens forbrug er til gengæld svært at flytte manuelt — huset skal jo være varmt, når du er hjemme. Det er her styring gør forskellen: huset og varmtvandsbeholderen fungerer som lager, så varmen kan produceres lidt forskudt af, hvornår den bruges.

Fra udgift til indtægt: lad varmepumpen arbejde for nettet

Varmepumpens fleksibilitet er mere værd end blot at flytte forbrug efter prisen. Elnettet skal konstant holdes på 50 Hz, og Energinet køber reserver som FCR-D på daglige auktioner — og her kan varmepumpen deltage via et virtuelt kraftværk. Aktiveringerne er korte pauser på sekunder til minutter, og de trækker på den varme, der allerede er i huset og i varmtvandsbeholderen — for kort til at kunne mærkes på temperaturen. Aktiveringerne kommer i byger: nogle dage 5-6 stykker, derefter måske ti dage uden — i gennemsnit nogle få om ugen.

NM1 kan koble varmepumper på det virtuelle kraftværk: større anlæg fra 10 kW via Balance, og har du en mindre varmepumpe, så kontakt os, så vurderer vi, om den kan tilsluttes. Indtægten deles med dig med kvartalsvis udbetaling som almindelig bankoverførsel — se, hvad din varmepumpe kan tjene, under beregn din indtjening. FCR-D-priserne varierer fra auktion til auktion — historisk indtjening er ingen garanti for fremtidig indtjening. I webappen kan du følge dine enheder, aktiveringerne i en valgt periode og dine udbetalinger.

Kom videre

Er du i tvivl, om varmepumpen, elvandvarmeren eller et batteri egner sig bedst til at levere fleksibilitet, så læs sammenligningen af de tre enheder. Vil du forstå markedet bag indtægten, er artiklen om netbalancering for private det rigtige sted at starte — og du kan tilmelde din varmepumpe på kom i gang-siden.